Dansk Fodbold

B93 tog vigtigt point efter vanvittigt comeback

B93 lignede længe en taber i opgøret mod AB fredag aften - et comeback, der blev fuldendt i dommerens tillægstid, sikrede dog oprykningskandidaterne et enkelt point.

B93 nærmer sig oprykning fra 2. division.
Foto: B93

B93 og AB spillede fredag aften 3-3.

Dermed tog B93 et vigtigt point med sig til sæsonens to sidste kampe, hvor man i dén grad er i spil til oprykning til NordicBet Ligaen.

Det var ellers de undertippede gæster fra AB, som kom klart bedst fra start i opgøret.

Efter en halv times spil var stillingen således hele 0-3 i AB’s favør, hvor Emil Wass kunne notere sig for to at målene, mens Frederik Ellegaard stod for det sidste.

Kort før pausen fik Jeppe Erenbjerg dog givet hjemmeholdet noget positivt at tage sig med ned i omklædningsrummet, da han reducerede til 1-3 i det 45. minut.

Troen på et comeback blev formentlig ikke mindre i B93-lejren, da Nicolaj Thomsen allerede fem minutter efter pausen fik reduceret til 2-3.

Alligevel skulle vi helt hen til kampens absolut døende minutter, før comebacket blev fuldendt. Det skete, da AB’s Rasmus Møller fik sig en yderst uheldig rolle med et selvmål to minutter inde i dommerens tillægstid.

Hurtigt hattrick og to nedrykkere: Få overblikket over nedrykningsspillet fra NordicBet Ligaen

Dermed endte kampen altså 3-3, og med det ene point har B93 nu to point ned til Kolding på andenpladsen og tre point ned til Esbjerg fB på tredjepladsen – B93 har dog spillet en kamp mere.

I nedrykningsspillet i 2. division tørnede FC Roskilde og BK Frem sammen. Her blev det til en 3-0-sejr til Roskilde, og nedrykning må nu siges at være faretruende tæt på for BK Frem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P