Premier League

Officielt: United må undvære midtbanespiller resten af sæsonen

Manchester United har denne sæson døjet med flere længevarende skader. Nu må endnu en spiller skrives på listen, da han ikke kommer mere i aktion denne sæson.

Manchester United-spilleren MarcelSabitzer er ude med en skade resten af sæsonen.
Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United meddeler mandag eftermiddag, at den østrigske lejesvend fra Bayern München, Marcel Sabitzer, er færdig for sæsonen.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Sabitzer, der kom til klubben på en lejeaftale i vinter, efter Christian Eriksen havde pådraget sig en skade, har fået en skade i menisken, der vil holde ham ude resten af sæsonen.

Skaden kom i nederlaget mod West Ham United, hvor han efterfølgende brokkede sig over smerter i knæet. Smerter, der nu viser sig at være værre end håbet.

Sabitzer kan dermed have spillet sin sidste kamp for United, da han, som det ser ud lige nu, skal tilbage til det sydtyske, når sæsonen slutter.

Sabitzer nåede 18 kampe for United, hvori han lavede tre mål, men vil gå glip af FA Cup-finalen mod Manchester City, som er sæsonens helt store mål for De Røde Djævle.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P