Europæisk Fodbold

Dreyer afviser ikke FCM-retur: Man skal aldrig sige aldrig

Anders skiftede i janaur FC Midtjylland ud med belgiske Anderlecht, men han afviser ikke en dag at vende retur til den jyske hede.

Den tidligere FC Midtjylland-profil, Anders Dreyer, afviser ikke en retur til den midtjyske klub senere i karrieren.
Foto: Nikolaj Kramer/ FC Midtjylland

Anden omgang blev en kort fornøjelse.

Anders Dreyer vendte i juli sidste år hjem til Danmark og FC Midtjylland efter et lettere kaotisk ophold i russiske Rubin Kazan.

I januar i år gik turen så videre, da belgiske Anderlecht havde snøren ude efter den skudstærke venstrebensspiller, men Dreyer har af to omgange haft det godt i FC Midtjylland, og han afviser da heller ikke en dag at vende tilbage.

– Man skal aldrig sige aldrig i fodbold. Det lærte jeg ret hurtigt efter mit Rusland-skifte, hvor jeg pludselig stod i Midtjylland igen og var glad for det. Det er et sted, jeg nyder at komme – også nu – og har sat stor pris på i de sidste mange år. Jeg vil aldrig sige aldrig, lyder det fra Dreyer.

Anders Dreyer har siden sit skifte til belgisk fodbold noteret sig for 20 optrædener for traditionsklubben fra Bruxelles, og her har han scoret fem mål.

Siden sin debut for Anderlecht i januar er det blevet til spilletid i samtlige kampe under ledelse af den danske cheftræner Brian Riemer.

Mat Ryan blev helten, da AZ og Odgaard slog Anderlecht og Dreyer ud

– Det går godt. Det har været et fint forår for både mig og holdet. Desværre endte vi med at tabe et par kampe til slut, som gjorde, at vi ikke kom i top otte og derfor allerede har sommerferie. Personligt er jeg glad og spiller en masse, så det er dejligt.

– Lige nu er jeg rigtig tilfreds med mit udlandsskifte, hvor jeg spiller fast. Jeg tager det stille og roligt, og er glad for at være kommet til en klub, hvor man kan mærke, at det – ligesom i Midtjylland – betyder noget for fansene hver eneste weekend, siger Anders Dreyer.

Anderlecht tabte sæsonens sidste to kampe, og derfor sluttede de som nummer 11 i den belgiske Jupiler League, og derfor kommer den ikke til at stå på europæisk fodbold i næste sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P