3F Superligaen

Bidstrup sikker i sin sag: Vi bliver mestre!

FC Nordsjællands Mads Bidstrup er ikke i tvivl om, hvem der løfter Superliga-trofæet, når de sidste fire kampe er spillet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland kan selv afgøre det nu.

Holdet fra Farum tog nemlig en vigtig sejr mandag, da de slog FC København 3-2 på hjemmebane.

Før kampen lå københavnerne i front, men nu er FCN igen på førstepladsen, og hvis man skal tro Mads Bidstrup, så er det også der, de ligger, når sæsonen er ovre.

Hvem bliver danske mestre?

– Det gør FC Nordsjælland, selvfølgelig, lyder det fra en smilende Mads Bidstrup, der kigger ned mod FCN-tilhængerne på Right to Dream Park.

Trods kritik og sløve resultater i foråret, er Mads Bidstrup klar i mælet om, hvor gode FCN egentlig er.

– Når vi rammer vores gode perioder, så synes jeg ikke, der er nogen hold i Superligaen, der kan følge med, og det viser vi igen i dag.

Mål og Highlights: Se FC Nordsjælland overtage førstepladsen efter dramatisk sejr over FC København

FC Nordsjælland skal forsvare førstepladsen mod AGF søndag den 14. maj klokken 18:00. Den kamp kan du se på 6’eren og Discovery+.

Se hele interviewet med Mads Bidstrup i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P