Dansk Fodbold

AaB’s Lucas Andersen om særlig jubel: Derfor lavede jeg en ‘Haaland’

AaB's Lucas Andersen fejrede sin frisparksscoring i pokalsemifinale-sejren over Silkeborg IF ved at lave en 'Haaland-jubelscene'. Nu forklarer han hvorfor.

Lucas Andersen fejrede sin scoring på en særlig måde mod Silkeborg IF i anden semifinale i Pokalen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Topangriberen Erling Haaland har jublet over sine mål på en særlig måde.

Men torsdag aften ‘lånte’ AaB’s Lucas Andersen nordmandens jubelscene ved at sætte sig i yoga-stilling efter sin scoring direkte på frispark mod Silkeborg IF.

Målet var med til at sende AaB i pokalfinalen, og nu forklarer AaB-profilen, hvorfor han valgte at fejre sin scoring på den særlige måde.

– Jeg tænkte mest af alt på det moment, jeg havde med min søn i haven i morges (torsdag, red.), hvor han ser frem til, at hans far snart kan komme i gang med at score nogle mål og siger: ‘Far, hvis du scorer i dag, så laver du altså ‘En Haaland”, siger han i et interview til Viaplay og fortsætter:

– Så det var det eneste, jeg havde i hovedet. Og så kunne jeg bare mærke al den kærlighed og energi fra alle holdkammerater – fra hele stadion. At blive omfavnet på den måde og ramt af den der finale-eufori, som jeg syntes, der herskede der. Det var et fuldstændig magisk moment.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Lucas Andersens frisparksmål til 3-1 blev sat ind med 10 minutter til kampen. AaB-offensivspilleren forklarer følelsen, da han sparkede til bolden i interviewet, som du kan se i fuld længde øverst i artiklen:

– Jeg tager tre skridt, og så er det bare sådan med frispark, når man har fornemmelsen af, at man rammer den godt, så plejer den som regel at gå i mål.

Mål og Highlights: Se AaB spille sig i pokalfinalen efter sejr over Silkeborg i underholdende semifinale-brag

AaB sejrede med 4-1 og samlet 5-2 over Silkeborg IF i semifinalen i Pokalen. Dermed bliver nordjyderne den ene part i finalen, hvor de skal møde F.C. København i Parken Kristi Himmelfartsdag den 16. maj. Du kan se Lucas Andersens mål og de andre højdepunkter fra AaB’s sejr over Silkeborg i artiklen herover.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P