Premier League

Medier: Barca-boss vil til Premier League – kan få konsekvenser for dansker

Mateu Alemany forlader FC Barcelona - angiveligt til fordel for Premier League, hvor det kan ende med at få konsekvenser for en dansk sportsdirektør.

Johan Lange kan få selskab af Mateu Alemany i Astona Villa.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften meddelte FC Barcelona, at klubbens sportsdirektør, Mateu Alemany, har besluttet sig for at smutte.

Her oplyste den catalanske storklub i samme ombæring, at sportsdirektøren, som er på kontrakt frem til sommeren 2024, fortsat har intentioner om at blive i Barca henover sommeren, så han kan være med i transfervinduet.

Men når vi så kommer ud på den anden side af transfervinduet, skulle Mateu Alemany allerede have en plan klar for sin videre færd i karrieren.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, skulle sportsdirektøren nemlig være klar til at acceptere et tilbud fra Aston Villa.

Her mangler der angiveligt blot de sidste detaljer, inden aftalen mellem parterne er i hus.

Det skulle også være selve muligheden for at komme til Premier League, som har fået Mateu Alemany til at forlade Barca før kontraktudløb.

Følg Campo på Facebook

Det normalt troværdige medie The Athletic melder om samme historie – at den 60-årige spanier er så godt som sikker i Aston Villa.

Her noterer man sig også, at det kan ende med at få konsekvenser for den danske sportsdirektør i Aston Villa, Johan Lange.

– Det er uklart, hvilken betydning hans (Mateu Alemany, red.) forestående udnævnelse i Premier League-klubben vil få for den nuværende sportsdirektør, Johan lange.

– Jordi Cruyff har dog haft den samme position sammen med Alemany i Barcelona, og Lange er meget velanset i Aston Villas hierarki, skriver The Athletic.

Mål og Highlights: Se Manchester United tage vigtigt skridt mod top fire-placering mod Aston Villa

Johan Lange forlod i sommeren 2020 jobbet som teknisk direktør i F.C. København til fordel for stillingen som sportsdirektør i Aston Villa.

Mateu Alemany har været i Barca siden 2021.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P