3F Superligaen

Brøndby-bombe: Forhandlinger brudt sammen

Værdiaftalen mellem klub og fans, der det seneste lange stykke tid har været på tale i Brøndby IF, ser nu ud til at have fået endnu længere udsigter.

Brøndbys logo

Der har været megen snak om forholdet mellem Brøndby og dele af klubbens fans, siden GFH har taget over i klubben.

Det dårlige forhold har ført til et massivt stemningsboykot – ført an af fangrupperingen Alpha.

For at rette op på situationen teasede Jan Bech Andersen før kampen mod Randers for, at en såkaldt værdiaftale snart ville være på plads. Men sådan skulle det ikke gå, og nu ser det ud til, at udsigterne til en såkaldt værdiaftale er blevet endnu længere.

Således meldes det torsdag middag, at dialogen om en værdiaftale med de nye ejere Global Football Holdings er brudt sammen.

Det skriver fanafdelingen i Brøndby på Twitter.

– Forhandlingerne er helt konkret afbrudt, fordi GFH meget sent i processen har ændret markant ved hele præmissen for vores møder og forhandlinger; de har informeret os om, at de slet ikke ønsker en reel bindende aftale.

– GFH har stillet det som et ultimativt krav, at alt det indhold, som er blevet debatteret og forhandlet de sidste mange måneder, udelukkende bliver lagt ud som et såkaldt ’Statement of Mutual Understanding and Cooperation’. Det vil sige, at det blot vil være en erklæring og altså ikke en bindende aftale mellem minimum to parter. Det er en så radikalt ændret præmis, at det er uacceptabelt for os, indledes det på fanafdelingens hjemmeside.

Thomas Gravesen i hård kritik af Brøndby: Spillerne omkring Hermansen og Vallys ikke gode nok

– Siden sidste sommer har der været løbende dialog om, at fanscenen skulle indgå en værdiaftale med Brøndby IF og/eller klubbens majoritetsejere ved tilfælde af et salg. Den intention gav GFH klart udtryk for over for os fans, at de delte, og at en aftale var noget, som de ville arbejde for.

– I hele processen har det konsekvent, fra begge sider af bordet, været omtalt som en aftale mellem minimum to parter. Brøndbys bestyrelsesformand har sågar fornylig omtalt det som en ”værdiaftale”. Derfor er vi i Fanafdelingen forbløffede over, at man fra GFH’s side pludselig meddeler, at man udelukkende vil lave et ’statement’.

Det oplyses dog samtidig, at døren ikke er smækket fuldstændig i forhold til at finde frem til en fælles løsning.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Vi er selvsagt parat til at komme tilbage til forhandlingsbordet, hvis der igen – som det har været grundlaget og forudsætningen hele tiden – er tale om en reel bindende aftale mellem minimum to parter. Det vil være det bedste for klubben og fans, hvis vi kan indgå en gensidig forpligtende aftale.

– Bestyrelsen arbejder allerede ihærdigt på at kunne orientere yderligere om situationen og vil naturligvis orientere vores medlemmer, hvis der sker en ny udvikling.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P