3F Superligaen

AGF’ers agent: Forventer han er færdig i klubben til sommer

Tiden ser ud til at være ved at rinde ud for den erfarende AGF-forsvarsspiller, som altså sandsynligvis er færdig i klubben til sommer.

Oliver Lund færdig i AGF til sommer.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

To år.

Så længe har Oliver Lund tørnet ud for AGF. Men nu ser det angiveligt ud til, at tiden er ved at rinde ud.

Det fortæller Oliver Lunds agent, John Sivebæk, til Tipsbladet.

Sivebæk forventer nemlig med al sandsynlighed, at den alsidige forsvarsspiller, som efterhånden nærmer sig de 33 år, er færdig i AGF til sommer.

Her har Oliver Lund nemlig kontraktudløb med klubben – en aftale, som altså ikke ser ud til at blive forlænget.

– Det er min forventning, at Oliver Lund forlader AGF. Man skal aldrig sige aldrig i fodboldens verden, men det er som sagt min forventning, siger John Sivebæk til Tipsbladet.

Medie: AGF er interesseret – superligaprofil vil til udlandet

Oliver Lund har, siden sit skifte til AGF fra Superliga-konkurrenterne fra OB, haft forholdsvist langt til spilletid. Specielt i denne sæson, hvor det blot er blevet til to indhop i Superligaen i kampenes døende minutter.

I alt har Oliver Lund spillet 33 kampe for AGF, hvor han blandt andet har bidraget med to oplæg. Lunds karriere tæller foruden AGF også ophold i klubber som AB, OB, Lyngby og FC Vestsjælland.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P