Premier League

Vidic: Derfor valgte jeg United… og ikke Liverpool

I Rio Ferdinands YouTube-talkshow forklarer Manchester United-legenden Nemanja Vidic, hvorfor han valgte United over Liverpool.

Britain Football Soccer - Manchester United 2008 XI v Michael Carrick All-Stars - Michael Carrick Testimonial - Old Trafford - June 4, 2017 Manchester United '08 XI's Nemanja Vidic celebrates scoring their first goal Action Images via Reuters / Ed Sykes Livepic

Nemanja Vidic opnåede legende-status i Manchester United.

Her vandt serberen, som også nåede at bære anførerbindet i United, fem Premier League-titler, tre League Cups og et enkelt Champions League-trofæ.

Nu fortæller den 41-årige tidligere forsvarsspiller om dengang han spillede i russisk fodbold og fik opkald fra både Rafael Benitez, den daværende Liverpool-træner, og Sir Alex Ferguson, som var ved roret i United.

I Rio Ferdinands YouTube-talkshow snakker de to tidligere holdkammerater blandt andet om det bedste øjeblik i hver deres karriere, Vidic’ svære start i Manchester og grunden til, at valget lød på ‘The Red Devils’.

– Jeg snakkede med Rafa Benitez. Han var den første, der tog kontakt til mig, da jeg var i Spartak Moskva. Han spurgte mig, om jeg ville til England og alt var godt. Derefter hørte jeg ikke fra ham i to eller tre uger!

Vidic forklarer efterfølgende, at Sir Alex Ferguson – eller ‘Fergie’ som han kalder ham – tog kontakt til ham og sagde, at han godt kunne lide den måde han spillede på, og at han ville passe godt ind i United.

– Han sagde: “Vil du til Manchester United?” – Jeg sagde selvfølgelig ja, og så sagde han, at alt ville blive gjort klar, og en uge efter var jeg i Manchester, fortæller Nemanja Vidic til Rio Ferdinands YouTube-show.

Godt nyt fra ten Hag: Sæsonen er ikke slut for profil – han kan nok spille i FA Cup-finalen

Vidic nåede ifølge transfermarkt.com at spille præcis 300 kampe for Manchester United, inden han i 2014 skiftede Old Trafford ud med Stadio Giuseppe Meazza og Inter Milan.

Nemanja Vidic begrundede selv skiftet til Serie A Dengang med, at han aldrig ville spille for en anden engelsk klub end Manchester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P