2 min læsningForud for skæbnekamp i Premier League: Tre markante profiler klar for Leicester – formentlig

Der står ualmindeligt meget på spil, når Leicester tirsdag gæster Leeds i Premier League. Victor Kristiansen og co. kan nu glæde sig over, at de med stor sandsynlighed får tre af sine største profiler klar til opgøret.

2 min læsning
Leicester, James Maddision, Premier League, Jamie Vardy, Harvey Barnes.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Kampen for overlevelse i Premier League ligner en sand gyser.

To af de klubber, som i dén grad må siges at være viklet ind i den modbydelige nedrykningsstrid, brager tirsdag sammen, når Leicester gæster Leeds.

Forud for opgøret indtager Leeds 16. pladsen i Premier League med ét point ned til stregen – Leicester ligger på 17. pladsen med en bedre målscore end Everton.

Der er dog godt nyt for Leicester, som senest fik tilkæmpet sig en 2-1-sejr over Wolves.

Her har der nemlig været tvivl om tre af de største navne i klubben, men går alt som ventet, er de alle klar til tirsdagens vigtige kamp.

– Harvey (Barnes, red.) var med til træning i går (søndag, red.). Han træner igen i dag, og hvis ikke han har problemer, så er han klar.

– Madders (James Maddison, red.) kom ind og trænede i styrkelokalet i går. Han træner med os i dag, så jeg forventer også at have ham klar.

– Jamies (Vardy, red.) ankel har det fint. Han træner med os i dag, så han er endnu en, som vi kommer til at have til rådighed, hvilket er virkelig godt for os, siger Leicester-manager Dean Smith til klubbens hjemmeside.

Klubbens anfører, Jonny Evans, når dog ikke at blive klar til braget mod Leeds.

Mål og Highlights: Se Leicester tage livsvigtig sejr over Wolves efter ‘VK’s første PL-assist – nu over nedrykningsstregen!

James Maddision sad senest ude med sygdom, mens Harvey Barnes har kæmpet med en skade. Jamie Vardy spillede ganske vist i kampen mod Wolves lørdag, men blev skiftet ud med ankelproblemer i pausen.

Kampen mellem Leicester og Leeds fløjtes i gang tirsdag klokken 21.00.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer