International Fodbold

Old Trafford og Anfield forbigået: Nordirsk stadion inkluderet i bud på EM 2028

Den samlede britisk-irske bud på EM-slutrunden har inkluderet et stadion i nordirske Belfast, som i dag mest af alt ligner noget fra en krigszone.

Det nordirske stadion Casement Park er inkluderet i det samlede irske og britiske bud på EM-slutrunden i 2028.
Foto: Twitter

Fem lande indleverede i sidste uge et officielt bud på EM-slutrunden 2028.

Det samlede irsk-britiske bud byder på i alt ti stadioner rundt i de fem lande, med seks i England og ét i henholdsvis Irland, Wales, Skotland og Nordirland.

En smule overraskende blev Manchester Uniteds hjemmebane, Old Trafford, som er det største klubstadion på de britiske øer, såvel som Liverpools Anfield forbigået.

De to nordvestengelske byer er i stedet repræsenteret med hjemmebanerne for Manchester City og Everton, og når man ser på særligt ét af de øvrige otte stadioner, er det tydeligt, at der er ‘gået politik i den’.

Ganske overraskende er det nemlig ikke det nordirske landsholds normale hjemmebane, Windsor Park i Belfast, der er blevet peget på som det nordirske stadion-bidrag.

I stedet er det er Casement Park i Belfast-forstaden Andersonstown, der står på det officielle EM-bud – et stadion, der i dag ser således ud:

Foto: Twitter

Casement Park havde i 2015 en officiel kapacitet på godt 32.000 tilskuere, og fungerede længe som hovedstadion for gælisk fodbold i Nordirland.

I 2012 blev der fremlagt en plan for en komplet ombygning af stadionet, som skulle stå færdigt i 2015.

Her er Storbritannien og Irlands bud på EM 2028

Protester og indsigelser fra naboer og andre interessenter fik dog i første omgang planerne skrinlagt, men i 2020 lød de nye og delvist reviderede planer, at stadionet skulle stå færdig i sommeren 2023.

Sådan er det dog ikke gået, og det tidligere imposante stadion har nu i et årti stået uudnyttet og er, som det kan ses herover, gået i forfald.

Planerne for ombygningen af Casement Park, så i slutningen af sidste år ud, som kan ses i videoen herover.

Der er et krav om, at selv de mindste stadioner ved en EM-slutrunde skal kunne huse mindst 30.000 tilskuere. Det krav lever ingen stadioner i Nordirland op til i øjeblikket, da landets største stadion, Windsor Park, kun kan huse 18.000 tilskuere.

Hvis Nordirland skal inkluderes i de endelige planer, skal der altså stå et stadion med plads til 30.000 tilskuere klar senest i 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P