3F Superligaen

Hoff Thorup før Randers: Vi mangler mål!

Der er nogle ting, der skal rettes op på i FC Nordsjælland frem mod opgøret mod Randers FC, fortæller cheftræner Johannes Hoff Thorup.

Johannes Hoff Thorup kræver flere mål af FC Nordsjælland.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland gik ind til foråret med en solid føring i toppen af Superligaen.

Men den føring er nu blevet sat over styr, da F.C. København løbende er kommet nærmere og i skrivende stund blot er et enkelt point efter i det samlede Superliga-regnskab.

Og det skyldes blandt andet, at man fra FC Nordsjællands side ikke har været skarpe nok foran mål. Det fortæller klubbens cheftræner Johannes Hoff Thorup i et interview frem mod mandagens opgør mod Randers FC.

Derfor håber Hoff Thorup på, at spillerne for alvor finder målformen frem mod Randers FC. Samtidig skal man også være bedre til at få lukket kampene, når man har chancen.

– Jeg synes ikke, at vi har lavet nok mål ud fra de chancer, vi har skabt. Og det er selvfølgelig vigtigt, at man udnytter sit momentum i kampene til at score så mange mål som muligt, så det bliver sværere for modstanderen at komme tilbage.

– Men antallet af chancer, vi har skabt, er mere end godkendt. Så har vi manglet at putte en ekstra eller to ind i et par kampe – og det er selvfølgelig noget, som vi har fokus på.

– Vi skal ikke fokusere på at skulle forsvare et resultat hjem. Vi skal være endnu dygtigere til at kontrollere spillet – særligt i de perioder af kampen, hvor det kan blive lidt hektisk. Der skal vi kunne taget nogle længere periode med bolden. I særdeleshed, hvis vi fører.

Sådan ender mesterskabsspillet i Superligaen baseret på tidligere opgør: Ingen tvivl om vinderen

Kampen mellem Randers FC og FC Nordsjælland fløjtes op mandag klokken 19:00. Opgøret kan følges direkte på TV3 SPORT og Viaplay.

Se den samlede stilling i Superligaens Mesterskabsslutspil herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P