Premier League

Ten Hag om tilbagevendt United-profil: Vi er et bedre hold med ham på banen

Erik ten Hag mener, at Manchester United spiller bedre fodbold, når han har sin skadesplagede profil på banen.

Erik ten Hag mener, at Manchester United er et bedre hold med Anthony Martial på banen.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Hoften, ryggen, baglåret og anklen.

Der er nærmest ikke det sted på kroppen, Anthony Martial ikke har været skadet i indeværende sæson.

Franskmanden er dog stille og roligt blevet kørt tilbage ind på Manchester United-holdet i de seneste tre kampe, hvor han har fået en lille halv time i alle tre. Og det til stor glæde for klubbens manager Erik ten Hag.

Hollænderen mener nemlig, at hans hold ser bedre ud på banen, når Martial er en del af det.

– Når han er på holdet – og nu refererer jeg til kampene mod Manchester City og Liverpool, så spiller vi vores bedste fodbold, og vi får de bedste resultater som hold, siger hollænderen ifølge klubbens hjemmeside.

Derfor er det heller ikke underligt, at ten Hag ønsker at spille med den nu 27-årige angriber, når han er til rådighed – og det er han til Europa League-opgøret mod Sevilla torsdag.

– Jeg tror, han er klar til at starte kampen, ja, siger han om Martials fitness.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Martial har sjældent været at finde i Uniteds startopstilling, når han har været spilleklar i denne sæson, og har derfor måtte nøjes med 799 minutter fordelt på 17 kampe.

Alligevel har franskmanden produceret syv mål og to oplæg i den begrænsede spilletid for De Røde Djævle.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P