Premier League

Sabitzer: Konkurrencen er mere ekstrem i Manchester United end i Bayern München

Østrigske Marcel Sabitzer er netop nu udlejet fra Bayern München til Manchester United, og for ham er konkurrencen om pladserne større i den engelske klub.

Østrigske Marcel Sabitzer er lige nu på udlån i Manchester United fra Bayern München, og konkurrencen er hårdere i den engelske klub.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Han var røget langt ned i hakkeordenen i Bayern München, og i janaur tog han konsekvensen.

Østrigske Marcel Sabitzer skiftede i vinterens transfervindue til Manchester United på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Lejeaftalen kom ikke mindst i stand som en direkte konsekvens af Christian Eriksens skade, men nu er danskeren klar igen, og det betyder, at konkurrencesituationen er intensiveret.

Bayern München har samtidig, dog endnu ikke officielt, skrevet kontrakt med Sabitzers østrigske landsmand, Konrad Laimer, der ligesom Sabitzer kommer til de sydtyske giganter fra RB Leipzig. Alligevel mener Sabitzer, at konkurrencen om pladserne er mere ekstrem i Manchester United.

– I forhold til Konrad Laimer, så har jeg hørt på det i halvanden til to år nu. Det har ikke noget med mig at gøre. Jeg har allerede haft konkurrence i München: [Joshua] Kimmich, [Leon] Goretzka, [Ryan] Gravenberch, [Corentin] Tolisso. Jeg har aldrig gemt mig, og det har ingen indvirkning på mig på nogen måde.

– Der er konkurrence i alle topklubber. I United er det endda mere ekstremt end i München. Her er der [Scott] McTominay, [Christian] Eriksen, Casemiro, Fred og mig. Hvis jeg var bange or konkurrence havde jeg hverken skiftet til Bayern eller United, siger Sabitzer ifølge Sportbild.

Officielt: Manchester United henter Eriksen-afløser i Bayern München

Den 28-årige østriger returnerer efter planen til Bayern München 1. juli, men han afviser dog på ingen måde at blive i England, hvis muligheden kommer.

– United gjorde det klart, at det var et projekt indtil sommer, og så må vi se. Indtil da vil jeg give alt her. Det er en lejeaftale uden [købs-] option. Vi evaluerer situationen til sommer, men jeg kan sige, at jeg har fundet min plads her. Nu kender jeg Premier League og kan sige, at der ikke er noget bedre, hårdere eller mere intenst. Alle kampe er et slagsmål. Det er den bedste liga i verden. Når man har spillet har én gang ved man, at den er usammenlignelig.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Selvfølgelig er mine tanker på United – specielt med den tillid jeg får fra Erik ten Hag. Det er meget positiv. Men jeg er ikke ene om at bestemme. Jeg er Bayern-spiller igen fra 1. juli, sådan lyder min kontrakt. Der kommer helt sikkert til at være en samtale med Thomas Tuchel (Bayern Münchens træner, red.). Intet er besluttet endnu, lyder det fra Sabitzer.

Siden sit skifte på januar-vinduets deadline day har Marcel Sabitzer spillet 12 kampe for Manchester United. Han har scoret ét mål – det faldt i FA Cup-kvartfinalen mod Fulham den 19. marts. Du kan se alle målene fra den kamp i videoen over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P