Europæisk Fodbold

29-årige tidligere Allsvenskan-spiller ramt af ALS: Kan ikke acceptere, at jeg er dødssyg

Den tidligere svenske fodboldspiller, Jesper Björkman, er blevet diagnosticeret med den dødelige sygdom ALS.

Den tidligere Allsvenskan-spiller, Jesper Björkman, er blevet ramt af den dødelige sygdom ALS.
Foto: AFC Eskilstuna

Ni dage før jul sidste år sad Jesper Björkman med sin kæreste på et hospital i Helsingborg.

Den 29-årige forsvarsspiller havde lige fået beskeden om, at han havde sygdommen ALS.

– Det var forfærdeligt, vi var helt ødelagte. [Vi] Stortudede. Jeg kunne ikke acceptere, at jeg er dødssyg. Jeg så bare død, fortæller Björkman til Helsingborgs Dagblad.

Björkman var indtil nytår på kontrakt i den skånske klub Ängelholms FF, men han har ikke spillet siden august sidste år.

Da han for lidt over et år siden begyndte at føle, at han manglede kræfter i sin venstre arm, tilskrev han det i første omgang en kravebensskade, han tidligere havde lidt under.

– I april sad jeg i mine forældres hus og følte; ‘gud hvor er jeg svag i mit pincetgreb’. Jeg tænkte, at jeg ville være stærkere end min mor og sammenlignede derfor, men nej, hun var meget stærkere. Så søgte jeg behandling, men jeg var sikker på, at det havde med skaden at gøre, forklarer Björkman.

I første omgang fik han diagnosen Multifokal motorisk neuropati, men da behandlingen ikke hjalp, søgte han igen hjælp.

Hans fik foretaget en prøve af sin rygrad, og da den viste ti gange så høj nervecellenedbrydning, som han ‘burde’ have, fik han diagnosen ALS.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Man kan måske høre det en smule på min tale. Hvis jeg løfter en kaffekop, så vil du kunne se det, men ellers mærker man det ikke. Jeg kan gå, jeg kan løbe, jeg kan gøre alt. Men det er nu, jeg bearbejder sorgen.

– Egentlig skal jeg leve livet. Det paradoks er så skide vanskeligt og noget, jeg virkelig kæmper med, forklarer Björkman.

Jesper Björkman er fra Helsingborg-forstaden Hittarp, og det var da også i Helsingborgs IF, at seniorkarrieren i 2013 tog fart.

I alt fik han 50 kampe i Allsvenskan for Helsingborg, inden turen gik videre til klubber som Gefle, AFC Eskilstuna, Akropolis og slutteligt Ängelholms FF.

ALS er en forkortelse for Amyotrofisk lateral sklerose. Det er en uhelbredelig sygdom, som rammer de motoriske nerver i hjernen, hjernestammen og i rygmarven. Med tiden bliver kroppens muskler gradvist mindre og svagere.

Sygdommen rammer for det meste i aldersgruppen over 50 år, men kan altså også ramme yngre personer. Den gennemsnitlige levetid med ALS er to til tre år uden hjælp til vejrtrækning.

Du kan læse hele Jesper Björkmans rørende historie hos Helsingborgs Dagblad, hvor den dog ligger bag en betalingsmur.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P