Premier League

Nedrykning truer: Bundklub fyrer McCarthy

Det er bestemt ikke gået som håbet for Mick McCarthy i Blackpool, og det tager den nedrykningstruede klub nu konsekvensen af.

Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Championship-klubben Blackpool har fyret manager Mick McCarthy.

Den mangeårige manager kom til bundholdet i The Championship midt i januar, efter holdet kort forinden havde fyret Michael Appleton.

Aftalen stod oprindeligt til at løbe sæsonen ud, men med bare to sejre i 14 kampe har McCarthy bestemt ikke formået at redde Blackpool ud af nedrykningssuppedasen, og efter 79 dage på posten er de to parter nu gået hver til sit i overenstemmelse.

– Efter de seneste præstationer og resultater har jeg tænkt længe og grundigt, og jeg føler, at det er den bedste beslutning for alle i klubben. Jeg har elsket min tid her, og jeg takker alle for deres støtte. Jeg ønsker alle det bedste fremadrettet, lyder det fra McCarthy.

Blackpool var kortvarigt helt oppe i Premier League i 2010-11-sæsonen, men bare seks år senere var de helt nede at vende i League Two – den fjerdebedste række.

Efterfølgende er der dog igen kommet en smule styr på tingene i den nordvestengelske ferieby, og forud for denne sæson sikrede klubben sig oprykning til The Championship med en tredjeplads i League One.

Mick McCarthy har tidligere været manager i Millwall, Sunderland, Wolves, Ipswich, APOELog Cardiff, ligesom han af to omgange har stået i spidsen for det irske landshold – et landshold han selv repræsenterede 57 gange i perioden fra 1984 til 1992.

Med seks kampe tilbage af The Championship ligner Blackpool sammen med Wigan det ene af to klare nedrykningsfavoritter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P