LaLiga

Klopp reddede usikker Lewandowski: Han blev som en far for mig

Robert Lewandowski var ikke så selvsikker som ung. Det var først ved mødet med Jürgen Klopp, at den polske bomber fandt selvtilliden, han i dag besidder.

Robert Lewandowski fremhæver Jürgen Klopps betydning for sin karriere.
Foto: REUTERS/Albert Gea.

Teenagetiden kan være præget af usikkerhed og lavt selvværd for mange.

Således også for den yngre udgave af Robert Lewandowski, der ifølge ham selv var meget tynd og kæmpede med selvtilliden.

Men mødet med Jürgen Klopp i Dortmund ændrede alt for angriberen. Klopp blev som en far for Lewandowski, fortæller han i et længere interview med Sport Bild.

Kroppen skød i vejret, men kiloene fulgte ikke med for Robert Lewandowski som ung. Det havde en stor betydning for angriberen.

– Som barn skammede jeg mig over mig selv og min krop. Lille Lewandowski var tynd, altid den mindste på banen, og hans kropssprog var meget dårligt. Det var ikke nogen nem tid. Jeg overvejede, om jeg skulle tage shorts på, fordi mine ben var så tynde. Det var værst med trekvartbukser. Med de tynde pinde, der kom ud dernede, lignede jeg en stork, siger Lewandoski ærligt og fortsætter:

– Jeg turde aldrig svare tilbage, svarede altid “ja” og “okay” til alting. Det handlede ikke kun om ego, jeg turde heller ikke sige min mening. Det bremsede mig i min karriere i lang tid.

Lewandowski om Barca: Måske virker tiki-taka ikke nu

Men én særlig person skulle ændre Lewandowskis syn på sig selv. I sin tid som Dortmund-cheftræner tog Jürgen Klopp nemlig den unge Lewandowski til sig, hvilket fik stor betydning for angriberen i resten af sin store og fortsat aktive karriere.

Især et særligt øjeblik mellem de to personligheder ændrede alt for Lewandowski.

– Vi havde en Champions League-kamp ude mod Olympique Marseille i september 2011. Det endte med et 0-3 nederlag, vi havde ingen chance. I løbet af natten talte jeg med Jürgen Klopp. Det var meget sent, klokken 01, vi snakkede i halvanden time. Mit tysk var ikke godt nok til, at jeg kunne forstå alt. Men jeg havde det, som om jeg sad over for en faderfigur. Den aften blev Jürgen Klopp min stedfar. Og sådan opstod vores forhold, siger Lewandowski, der mistede sin far til kræft som 16-årig, og fortsætter:

– Den følgende weekend vandt vi 4-0 med Dortmund mod Augsburg, jeg scorede tre mål. Blokeringen i mit hoved var væk. Pludselig indså jeg, hvad der var i mig. Jeg forstod, at jeg skulle arbejde hårdt med mig selv, mit udseende og mit kropssprog.

Husk, at du også kan læse alt campo.dk’s indhold i vores app. Du finder den ved at trykke på banneret herunder

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I sin tid i Dortmund ændrede Robert Lewandowski sig fra at være en ranglet ung angriber til at bombe kasser ind efter velbehag, hvilket fik Bayern München til læderet og købte polakken fri i sommeren 2014.

Der blev lagt på det allerede høje niveau i Bayern München, hvor også målsnittet blev øget. Lewandowski endte med at score hele 344 mål i 375 kampe for klubben, inden han i sommers skiftede det sydtyske ud med Costa Brava og FC Barcelona.

Klopp joker efter manager-fyringer: Jeg er ‘last man standing’

Her er han i dag som 34-årig topscorer i LaLiga med 17 mål – tre bedre end seneste sæsons topscorer fra Real Madrid, Karim Benzema.

Næste gang man kan opleve Lewandowski i aktion for FC Barcelona er på mandag, hvor der hjemme på Spotify Camp Nou er lokalopgør mod FC Girona. Opgøret spilles klokken 21.00 og kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P