LaLiga

Ansu Fatis far har en ny klub i tankerne: Tænker på den igen og igen

Ansu Fatis far har luftet sin utilfredshed med sønnikes manglende spilletid i FC Barcelona, og han er nu ikke afvisende overfor et klubskifte for sin søn.

Ansu Fatis far har en ny klub i tankerne til sønnike.

Et interview med Ansu Fatis far har set dagens lys i Spanien.

Her fortæller den 20-årige Barca-spillers far, Bori Fati, blandt andet om sin utilfredshed med sønnens manglende spilletid.

Det har naturligvis affødt spørgsmålet om, hvordan fremtiden for Ansu Fati ser ud i FC Barcelona.

Her virker det ikke til, at Ansu Fatis far er nær så afvisende overfor et skifte, som man ellers kunne have forestillet sig.

– Om Ansu bliver næste år? Han vil gerne blive, ja. Men det afhænger i høj grad af, hvad Barca vil. Jeg skal mødes med (Jorge, red.) Mendes, siger Bori Fati til El Partidazo de COPE ifølge Fabrizio Romano.

Jorge Mendes er Ansu Fatis agent, og skulle agenten mangle inspiration til, hvor Ansu Fati i givet fald kunne overveje at tage hen, så har farmand et bud.

– Hvor Ansu skulle skifte til? Det har vi tid til at finde ud af. Nogle gange, så tænker jeg på Sevilla igen og igen, lyder det fra Bori Fati.

Far er ikke sur, far er skuffet: Spørg Xavi, hvorfor han ikke spiller

Ansu Fati står dog ikke overfor et kontraktudløb lige foreløbigt.

Hans nuværende aftale med den catalanske storklub strækker sig således frem til sommeren 2027, og Barca har mulighed for at forlænge aftalen med to år.

20-årige Ansu Fati slog igennem i Barca som 16-årig, men har i de seneste sæsoner kæmpet med skader.

I denne sæson har spilletiden været af varierende karakter, men det skyldes ikke skader.

Ansu Fati står noteret for seks mål og tre assists på kryds og tværs af de forskellige turneringer i denne sæson. Her er det i alt blevet til 38 kampe, hvoraf størstedelen har været som indskifter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P