Schweiz og Rumænien stikker af sammen i Gruppe I
Allerede efter de første to kampe tegner der sig i EM-kvalifikationsgruppe I sig et klart billede af, hvilke to hold der er favoritter til at løbe med kvalifikationen.
De har endnu ikke lukket mål ind, og de har selv nemt ved at score.
Schweiz har – sammen med Rumænien – lagt sig godt grundigt i spidsen for EM-kvalifikationens gruppe I, efter begge mandskaber tirsdag sejrede.
Hjemme i Genève havde Schweiz ingen problemer mod Israel, der blev sendt hjem fra alpelandet med et 3-0-nederlag.
Ruben Vargas, Zeki Amdouni og Silvan Widmer stod for de schweiziske scoringer, og med sejren lægger Schweiz sig i spidsen fro gruppe I, eftersom det også blev en sejr – endda på hele 0-5 – da de i sidste uge gæstede Belarus.
Rumænien kom også fra sin første kamp med en sejr, da Andorra lørdag blev besejret 0-2, og tirsdag aften blev det igen til tre point for Edward Iordanescus rumænske tropper, da Belarus lagde vejen forbi Bukarest.
Nicolae Stanciu og Andre Burca stod for de rumænske scoringer allerede tidligt i første halvleg, og da Vladislav Morozov reducering først faldt efter 86 minutter, fik Belarus ikke det store med fra kampen.
I Gruppens tredje og sidste kamp spillede Kosovo 1-1 mod Andorra.