Officielt: Conte er fortid i Tottenham
Efter længere tids ustabile præstationer og kontroversielle udtalelser er Antonio Conte nu officielt fortid i Tottenham Hotspur.
Så gik den ikke længere for Antonio Conte.
Det står klart, efter Tottenham sent søndag aften har meddelt på sin hjemmeside, at man har stoppet arbejdet med den karismatiske manager.
Fyringen kommer i kølvandet på en længere periodes uro i Tottenham, hvor svingende præstationer og nogle mildt sagt kontroversielle udtalelser fra italieneren har skabt usikkerhed om hans fremtid.
Usikkerheden om italienerens fremtid har fået ekstra styrke af, at hans kontrakt med Tottenham allerede udløb denne sommer.
Der har af den grund været flere spekulationer om, hvorvidt Conte overhovedet havde lyst til at blive i London i mere end sæsonen ud.
Men med søndagens udmelding står det altså klart, at tiden i Tottenham er løbet ud.
Rasende Conte skyder med skarpt: De kan fyre mig – og mange andre – det ændrer ikke nogetKlubben skriver, at kontrakten mellem parterne er blevet opsagt efter gensidig aftale.
I samme ombæring oplyses det, at assistenttræner Cristian Stellini vil overtage som fungerende cheftræner i Tottenham i den resterende del af sæsonen sammen med Ryan Mason, som vil indtage rollen som assistent.
Der har været flere rygter om, hvem der potentielt set kan overtage stillingen i Tottenham – og her har en vis dansker været nævnt flittigt blandt topkandidaterne.
Også den nyligt fyrede FC Bayern München-manager Julian Nagelsmann fylder i debatten, hvilket du kan læse mere om herunder
Medie: Nagelsmann på vej mod nyt topjob – jagtes af Premier League-klub