LaLiga

Drømmer stort: Vil hente Benzema

Karim Benzema har kun tørnet ud for to klubber i løbet af sin efterhånden lange og imponerende karriere - nu vil den første af de to forsøge at hente ham hjem.

Karim Benzema, Real Madrid, Lyon.

Fra Real Madrid til 10. pladsen i franske Ligue 1?

Det er ambitiøst, men ikke destomindre har man tænkt sig at gøre forsøget.

Således bekræfter Lyons klubpræsident, Jean-Michel Aulas, at man drømmer om at hente Karim Benzema tilbage til klubben.

– Det er korrekt, at hvis der er selv bare den mindste chance, så vil vi forsøge det, selvom det bliver svært.

– Han er et symbol. Jeg drømmer hver dag om, at han vender tilbage. Vi vil gøre forsøget, men det bliver meget kompliceret, siger klubpræsidenten til den spanske avis Sport.

Mål og Highlights: Se Benzema slukke Liverpools CL-drømme

Karim Benzema har kontraktudløb i Real Madrid til sommer, og har i denne sæson ikke leveret på helt samme niveau som i forrige sæson, hvor han som bekendt endte vinde Ballon d’Or.

Den 35-årige angriber slog igennem i Lyon tilbage i midten af 00’erne, og efter fire år på førsteholdet i den franske klub blev han sendt afsted til Real Madrid, hvor han har været lige siden.

Drømmene i Lyon kan dog meget vel ende med ikke at blive til en realitet, da flere internationale medier den seneste tid har berettet om, at Karim Benzema nærmer sig en forlængelse med Real Madrid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P