LaLiga

Medie: ‘Den næste Messi’ lægger støvlerne på hylden

Bojan Krkic har indkaldt til et pressemøde torsdag, og det forventes ifølge franske L'Équipe, at spanieren her kommer til at annoncere sin tilbagetrækning fra professionel fodbold.

Bojan Krkic, FC Barcelona.

Han kommer utvivlsomt til at annoncere sin pension.

Så klokkeklar er beskeden fra franske L’Équipe, efter Bojan Krkic onsdag har indkaldt til et pressemøde på Camp Nou torsdag middag.

Den i dag 32-årige spanier har stået uden klub siden vinter, efter han har tilbragt det seneste halvandet år i japanske Vissel Kobe.

Det er den tidligere FC Barcelona-stopper, Gerard Pique, der tilsyneladende ved en fejl kom til at løfte sløret for Bojan Krkics planlagte karrierestop under en livestream.

Bojan krkic kan dermed kigge tilbage på en karriere, der begyndte på allerhøjeste niveau – og sidenhen ikke levede op til de enorme forventninger udefra.

Blev kaldt ‘den næste Messi’ som ung – nu står han uden klub

Bojan Krkic slog igennem i FC Barcelona som 17-årig, hvor han grundet sine ligheder med den tre år ældre Lionel Messi – både i forhold til udseende og talent – hurtigt fik tilnavnet ‘den næste Messi’.

I de efterfølgende år var han med til at vinde to Champions League-trofæer, tre spanske mesterskaber, Copa del Rey og mere til i årene mellem 2007 og 2011, inden turen gik til italienske AS Roma og en lang række øvrige klubber i årene efter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P