LaLiga

Courtois roser rivaliserende keeper til skyerne: Var det ikke for ham…

Thibaut Courtois var fuld af roser til målmandskollega, og nok største rival, Marc-Andre ter Stegen, i et interview med et spansk medie.

Ahmed Yosri/Reuters/Ritzau Scanpix

Marc-Andre ter Stegen har gang i en fantastisk sæson i Barcelona.

Den tyske målmand står noteret for 19 clean sheets i 25 LaLiga kampe, og det har udløst nogle fine ord fra Classico-rivalen Thibaut Courtois.

I et interview med det spanske medie Vamos, beundrer Real-keeperen ter Stegens vitale rolle i Barças titel-ræs i denne sæson, og hans evne til at redde stort set alt mellem stængerne.

– I år har Barça en meget god defensiv base, og de få chancer, modstanderne får, reddes af Ter Stegen.

– De (Barça, red.) har vundet mange kampe 1-0, og hvis det ikke var for ham, var de endt uafgjort. Det er hans fortjeneste, at Barça fører med ni point. En fantastisk sæson, og han er en fantastisk målmand, siger den 30-årige belgier.

Thibaut Courtois fortæller, at en målmand, der er i så god form og har så meget selvtillid som ter Stegen, altid vil blive ved med at udvikle og forbedre sig. Belgieren ser også klare forskelle på ham selv og Barça-keeperen.

– Han er bedre med fødderne, og jeg tror, ​​jeg er bedre oppe i toppen, fordi jeg er højere end ham, og det er der, jeg gør lidt af en forskel. Men det vigtige er at stoppe bolden, og det gør vi begge to meget godt.

Medie: Liverpool og Real Madrid melder sig ind i kampen om forsvarsklippe – de skal have den store pengepung frem

Trods de rosende ord fra Courtois, er der knap så meget forkærlighed forud for søndagens El Classico-brag.

– Jeg ønsker ham alt det bedste, men jeg håber ikke han stopper lige så mange bolde i morgen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P