3F Superligaen

Erik Hamrén efter nederlag: Jeg tager det fulde ansvar

Krisen fortsætter i AaB efter fredagens opgør mod OB, hvor fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tre sejre i 21 kampe.

Det er virkeligheden i Aalborg efter fredagens nederlag til OB, hvor AaB måtte se sig slået med 2-1.

AaB må siges at være i reel nedrykningsfare. Der er syv point op til AC Horsens på 10. pladsen, hvor horsensianerne har en kamp tilgode. Men ifølge AaB-cheftræner, Erik Hamrén, kan de ikke dvæle ved tabellen.

– Vi må ikke kigge på tabellen efter hver kamp. Vi ved, hvor vi ligger. Vi må fokusere på vores præstation, og den var rigtig dårlig i dag, siger Hamrén efter kampen.

AaB-bossen var heller ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger efter nederlaget til fynboerne.

– Jeg tager det fulde ansvar for dagens resultat. Det er mig, som udtager start-11’eren, det er mig, der står for, at spillerne bliver klar til kampen og så videre. Så jeg tager det ansvar, selvfølgelig.

– I dag var et skridt tilbage, men jeg håber, vi kan ændre det igen. Den eneste mulighed, vi har, er, at vi står sammen og arbejder hårdt, lyder det fra Hamrén.

Du kan se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.

Mål og Highlights: Tongya saksesparker OB op på syvendepladsen, mens krisen fortsætter i AaB

AaB spiller deres sidste kamp inden slutspillet mod Randers søndag den 19. marts klokken 15:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P