Bundesligaen

Offer for tyveri: Jens Stage og co. har fået stjålet klubkassen

Klubkassen er væk i Werder Bremen, men det skyldes ikke en malplaceret holdfest midt i sæsonen - den er blevet stjålet.

Jens Stage og de øvrige spillere i Werder Bremen har fået stjålet klubkassen.

Alle der har spillet fodbold på et hold med en klubkasse ved, at den næsten udelukkende bliver fyldt op af mere eller mindre retfærdige bøder spillerne iblandt.

Og få ting er sjovere end at aflevere sine penge til hele holdet, bare fordi man kom 30 sekunder for sent eller kom til at sætte sin taske på bænken.

Endnu mindre sjovt er det dog, hvis man så ikke engang får muligheden for at fyre pengene fra klubkassen af på en holdfest.

Den situation står danske Jens Stage og resten af holdkammeraterne i Werder Bremen i, da klubkassen i Bundesligaklubben er blevet stjålet.

Det bekræfter Werder Bremens fodbolddirektør, Clemens Fritz, overfor tyske Bild:

– Jeg kan bekræfte, at klubkassen er blevet stjålet.

Tyveriet af spillernes klubkasse fandt sted helt tilbage i oktober, men allerede dengang var den blevet fyldt med omkring 20.000 euro, hvilket svarer til godt og vel 150.000 kroner.

Se videoen: Jens Stage brager første Bundesliga-mål op i nettaget

Pengene lå i et kasseapparat som befandt sig på Weserstadion, der er klubbens hjemmebane.

Politiet er blevet involveret, men gerningsmanden er endnu ikke fundet.

Werder Bremen oplyser, at ingen af klubbens spillere er mistænkt for tyveriet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P