Premier League

Stor kritik af Fernandes: Skændsel – som et dårligt opdraget barn

Bruno Fernandes bar anførerbindet for Manchester United i søndagens 7-0-nederlag til Liverpool, og kaptajnen får ikke ligefrem rosende ord med på vejen.

Manchester Uniteds Bruno Fernandes møder stor kritik ovenpå klubbens 7-0 nederlag til ærkerivalerne fra Liverpool.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Han har det med at dele vandene.

Manchester Uniteds Bruno Fernandes har siden sit skifte til engelsk fodbold i januar 2020 vist mange prøver på sin fodboldformåen, men har har også ofte mødt kritik for særligt sin attitude på banen.

I søndagens forsmædelige 7-0-nederlag til ærkerivalerne fra Liverpool bar Fernandes anførerbindet for United i fraværet af Harry Maguire, og efter kampen har kritikken haglet ned over portugiseren.

– Bruno Fernandes stod i midtercirklen med sine arme hævet og spurgte; ‘Hvorfor er det ikke mig, der bliver skiftet ud? Helt ærligt. Jeg mener, at hans opførsel i anden halvleg var en skændsel, lyder det fra den tidligere Manchester United-anfører Gary Neville.

Neville bakkes op af den tidligere professionelle fodboldspiller, Chris Sutton, som i dag er kommentator for BBC.

Er det nogensinde sket før? United-legende roser Liverpool efter prygl

– Bruno Fernandes, buk jer for en af de værste præstationer, vi har set fra en Premier League-spiller – i hvert fald fra en anfører. Der var intet professionelt ved hans opførsel. Det var mere passende for dårligt opdraget barn [..]

– Det er slemt nok, at man bliver udslettet af Liverpool, men når man ser spilleren med anførerbindet brokke sig til Ten Hag for ikke at udskifte ham. Er han virkelig den leder, som det er meningen, alle skal følge? Lyder det fra Sutton.

Ten Hag om 7-0 snitter: Det var ikke Manchester United

Specielt situationer i løbet af kampen, hvor Fernandes smed sig i græsset efter mindre berøringer fra Liverpoo-spillerne har fået de to eksperter op i det røde felt.

– Jeg har fået nok af Fernandes, der kaster med armene og brokker sig til alle og holder sig for ansigtet, når han bliver rørt. Det var ikke en anfører-optræden fra en Manchester United-spiller, og jeg er sikker på, at Erik ten Hag nok skal tage sig af det, lyder det fra Gary Neville.

Bruno Fernandes står noteret for i alt 166 kampe for Manchester United med 57 mål og 50 assist til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P