Dommer til potentiel snestormskamp: Gør ikke noget ved dårligt vejr
Forholdene skal være til fare for spillerne, hvis dommeren til aftenens kamp mellem AaB og FC Midjylland skal aflyse.
Hvor meget, hvornår og hvor længe?
Spørgsmålene er stadig mange forud for aftenens superligakamp i Aalborg mellem AaB og FC Midtjylland.
Både DMI og TV2 Vejret melder nemlig om snestorm i Nordjylland mandag aften, men selv hvis uvejret skulle kollidere med afviklingen af superligakampen, så bliver kampen formentlig spillet.
Snestorm har kurs mod Nordjylland: Kan igen ramme en AaB-hjemmekampI hvert fald skal der mere end bare vind og sne til, hvis dommer Peter Kjærsgaard skal aflyse kampen.
– Vejret er bare en faktor, vi spiller under, medmindre det bliver fuldstændig vanvittigt eller farligt, siger han og fortsætter:
– Hvis banen er farlig, eller den sikkerhedsansvarlige informerer os om forhold, der kan være til fare for spillerne, gør vi noget ved det. Hvis det bare er dårligt vejr, så gør vi ikke noget ved det, siger kampens dommer Peter Kjærsgaard ifølge Nordjyske.
Trupnyt: AaB har fire mand på skadeslisten til potentiel snestormskampAt der skal mere end bare vind til en aflysning, mærkede AaB-spillerne på egen krop i forårspremieren.
Her havde stormen Otto gjort sit indtog over det meste af landet, men selvom Nordjyllands Politi på kamptidspunktet frarådede al unødig udkørsel, så blev AaB’s hjemmekamp mod AGF afviklet helt efter planen.