3F Superligaen

Neestrup hylder: Med afstand Superligaens bedste

Mohamed Daramy var i hopla, da F.C. København søndag aften tævede OB med hele 7-0. Jacob Neestrup roser den unge FCK-kant til skyerne.

Jacob Neestrup, Mohamed Daramy, FCK, Superligaen.

To mål, to assists – og så træk han også et straffespark.

Mohamed Daramy var her, der og allevegne, da F.C. København vandt med hele 7-0 over OB søndag aften.

I kølvandet på kampen er cheftræner Jacob Neestrup da heller ikke bleg for at rose kantspilleren, som han mener er den bedste offensivspiller i Superligaen.

– Det han har vist i de første fire kampe, hvis vi tæller Pokalen med, det er på et uset højt niveau i forhold til Superligaen – så vi skal nyde ham, siger Jacob Neestrup til Viaplay og fortsætter:

– ‘Mo’ har bare været fantastisk. Jeg må bare sige, at han for mig at se med afstand er Superligaens bedste offensivspiller igen. Han er tilbage på det niveau, som han var på før han tog til Ajax.

– Når han har bolden på fødderne én-mod-én, der er han uhyggelig.

Med forårets præstationer kan Mohamed Daramy måske endda snart trække i den danske landsholdstrøje igen – i hvert fald er det potentiale til det, mener Jacob Neestrup.

– Selvfølgelig er der det. Men det er jo ikke mit job, at stå og snakke ‘Mo’ på landsholdet. Det må han selv klare med sine fødder.

Highlights: Premier League eller Superliga? FCK følger trop og smadrer OB 7-0!

Med storsejren og de tre point er F.C. København nu kravlet op på andenpladsen i Superligaen.

Der resterer nu to kampe tilbage af grundspillet, inden Superligaen bliver delt op i resten af foråret.

Her venter først et opgør ude mod AC Horsens for FCK, inden Viborg FF gæster Parken i grundspillets sidste runde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P