1 min læsningReal Madrid bekræfter: To spillere skadet
Både David Alaba og Rodrygo blev skadet i Real Madrids 5-2-sejr over Liverpool på Anfield - nu giver klubben en status.

To Real Madrid-stjerner er ude.
Real Madrid leverede et imponerende comeback, da de gik fra at være nede med 0-2 til at vinde 5-2 over Liverpool på Anfield i Champions League tirsdag.
Det er dog ikke kun lutter positivt i den spanske kongeklub, da både David Alaba og Rodrygo måtte forlade banen undervejs i opgøret.
Torsdag bekræfter Real Madrid nu, at de begge har pådraget sig skader.
I David Alabas tilfælde, var han også ude med en skade i januar og begyndelsen af februar. Han er nu atter ude med en muskelskade i baglåret.
Hvad angår Rodrygo, så er der også her tale om en muskelskade – i hans tilfælde er det en muskel, der sidder i bækkenet.
Fælles for begge Real Madrid-stjernerne er, at klubben ikke oplyser, hvornår de forventes at være klar igen. Det oplyses blot, at man følger skadesforløbet.

Returopgøret mellem Real Madrid og Liverpool bliver spillet på Madrid den 15. marts.