3F Superligaen

Overrasket Hamrén: Anfører ringede og afviste

AaB-cheftræner Erik Hamrén er overrasket over de rygter, der de seneste dage har lydt på en meget utilfreds AaB-trup.

AaB trup Viborg Pokalturneringen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der er krise i AaB.

Den ene af bare to klubber, der har været at finde i Superligaen i hele ligaens levetid, er i alvorlig fare for at rykke ned.

Tidligere på ugen startede der så rygter om, at der også internt i klubben er en krise under opsejling, da flere markante spillere i truppen skulle være stærkt utilfredse med cheftræner Erik Hamrén.

Kritikken er dog ikke noget, cheftræneren selv har hørt noget til.

– Jeg har spurgt spillerne i dag, og der har jeg ikke hørt noget. Men spørg spillerne, jeg kan ikke stå og forsvare mig selv. 

– Lucas Andersen ringede mig op onsdag aften og sagde, at det her stemmer ikke. Hvis vi havde vundet mod AGF, så havde det her ikke været et tema. Nu tabte vi, og så er der kritik, siger Hamrén ifølge Nordjyske.

Medie: Intern uro i AaB – spillere utilfredse med Hamrén

Ikke desto mindre har de seneste rygter ikke ligefrem gjort nogen gavn, lyder det fra den svenske mestertræner.

– Jeg var overrasket, men også lidt bekymret. Ikke bekymret for mig selv, men jeg er bekymret over, at sådan noget kan slippe ud, for det er ikke positivt. Vores eneste mål er, at vi skal blive i Superligaen og vinde pokalen. Den eneste vej til at opnå succes er ved at stå sammen som en gruppe, siger Erik Hamrén.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

AaB tabte i fredags den stormomsuste superligaåbner med 0-1 til AGF, og med rundes øvrige kampe færdigspillet er der nu yderligere ét point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

AaB skal søndag på endnu en vanskelig opgave, når de gæster de forsvarende mestre fra F.C. København i den danske nationalarena.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P