3F Superligaen

Medie: Intern uro i AaB – spillere utilfredse med Hamrén

Ledende spillere i AaB har angiveligt mistet troen på Erik Hamrén og udtrykt utilfredshed med cheftræneren over for klubbens direktør.

AaB-spillere utilfredse med Erik Hamrén
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han skulle være AaB’s redningsmand.

Men lige lidt har det hjulpet, at man i september hentede den tidligere AaB-cheftræner Erik Hamrén tilbage til klubben efter 14 års fravær.

Faktisk er det blot blevet til fem point i ti kampe i Superligaen, siden Hamrén overtog tøjlerne i klubben. Og nu meldes der så om intern uro blandt spillerne i klubben, som skulle være utilfredse med den svenske cheftræner.

Således skriver Ekstra Bladet onsdag, at flere af de ledende spillere i klubben skulle være utilfredse med Hamréns ledelse, som blandt andet beskrives som ‘gammeldags’, mens træningen skulle være ‘dårlig’.

Ifølge mediet skulle flere AaB-spillere have været til møde med klubbens direktør Thomas Bælum, hvor de angivelig skulle have udtrykt utilfredshed med cheftræneren.

Mere konkret skulle utilfredsheden handle om dårlige træningsmetoder og et forkert system. Spillerne skulle have et ønske om at spille med tre stoppere og to wingbacks, mens Erik Hamrén skulle være opsat på at holde fast i en fire-backkæde.

Slagen AaB-træner: Tror endnu mere på det nu

Mediet skriver desuden, at spillernes tro på overlevelse med Hamrén ved roret skulle være forsvindende lille.

Hverken Erik Hamrén eller Thomas Bælum har ønsket at kommentere på historien. Hamrén sagde ved vinterpausen til campo.dk, at han ved, at hans filosofi for at opnå fremgang fungerer. Det kan du høre herunder:

AaB er i skrivende stund placeret på en 11. plads i Superligaen, hvor klubben har otte point op til den nærmeste konkurrent over nedrykningsstregen.

Klubbens næste opgør spilles på søndag, hvor de forsvarende mestre fra F.C. København venter klokken 16:00. Kampen kan følges direkte på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P