3F Superligaen

Superligaen får udenlandske dommere

For første gang nogensinde, kommer der et udenlandsk dommerteam til Danmark for at dømme i Superligaen.

For første gang nogensinde, kommer der udelandske dommere til Superligaen, når dommeren fra Cypern skal dømme AC Horsens mod Viborg.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Der er danmarkspremiere på Casa Arena i Horsens på søndag.

Kampen mellem AC Horsens og Viborg FF skal nemlig, for første gang nogensinde i Superligaens historie, IKKE dømmes af et dansk dommerhold.

I stedet bliver det et hold bestående af cypriotiske dommere og VAR-dommere, der kommer til at dømme kampen.

Nogenlunde samtidig skal fire danske dommeren, med hoveddommer Morten Krogh i spidsen, dømme en kamp i den cypriotiske liga. Morten Krogh får følgeskab af linjedommerne Jesper Dahl og Steffen Bramsen, mens Mads-Kristoffer Kristoffersen skal have brillerne med til VAR-vognen på Cypern.

– Vi er rigtig glade for, at vi har fået lavet den her samarbejdsaftale med det cypriotiske fodboldforbund, der ikke blot kan give danske dommere en afgørende international erfaring, men også fremme vores internationale samarbejde på tværs af forbund, siger DBU’s formand Jesper Møller.

VAR-fejl blev kostbar: PL-dommer har dømt sin sidste kamp

Det er første gang nogensinde, at der bliver udvekslet dommeren på den måde i den danske Superliga, men tidligere har det været prøvet med nordiske dommere i NordicBet Ligaen.

For Morten Krogh og resten af det danske dommerhold, der rejser til Cypern, bliver det en kamp på lørdag, som de skal stå i spidsen for.

– Det er meget vigtigt for udviklingen af vores internationale topdommere, at de kan håndtere kampe med sydeuropæisk kultur og mentalitet, som er væsentlig anderledes end den nordiske.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Desuden er det vigtigt, at de kampe vi er tilset, er såkaldte højrisiko-kampe, som lige nu kun dømmes af udenlandske topdommere primært fra Portugal, Kroatien og Danmark. Det vil afgjort forøge vores kompetencer og styrke præstationerne i Superligaen, siger formanden for DBU’s dommerudvalg, Michael Johansen.

Pressemeddelelsen fra DBU melder intet om, hvilken kamp det danske dommerhold skal stå i spidsen for lørdag. Der spilles dog kun to kampe i den cypriotiske liga lørdag, det er kampene mellem henholdsvis Anorthorsis og AEL Limasssol, samt kampen mellem de to Nicosia-klubber Omonia og APOEL.

Med Michael Johansen kommentar in mente, er det formentlig sidstnævnte kamp, som Morten Krogh kommer til at stå i spidsen for. APOEL ligger i skrivende stund nummer to i den cypriotiske liga, mens Omonia er femmer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P