Champions League

Medie: AC Milan interesseret i Lindstrøm – klublegende følger ham tæt

Den danske offensivprofil er en ombejlet herre. Premier League-topklubber har angiveligt snøren ude efter den unge dansker, og nu meldes også AC Milan interesseret.

Eintracht Frankfurt forventer salg af Jesper Lindstrøm
Foto: REUTERS/Heiko Becker.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En AC Milan-klublegende følger tirsdag Jesper Lindstrøm tæt.

Det sker, når danskeren spiller med i Champions League-opgøret mellem hans klub Eintracht Frankfurt og SSC Napoli.

Til opgøret meldes AC Milan på tilskuerrækkerne i form af sportsdirektør Paolo Maldini, der har en glorværdig fortid som spiller i den norditalienske storklub.

Det er det italienske medie Calciomercato, der mener at vide, at Maldini har et godt øje til Jesper Lindstrøm, og at klubbens ønske om at forstærke offensiven blandt andet kan ske ved at hente danskeren.

AC Milan er klar over, at det ikke bliver let at købe danskeren, da flere klubber i Premier League blandt andet Arsenal rygtes som bejlere til Lindstrøm.

Medie: Lindstrøm vil skifte – Arsenal meget lune på danskeren

Den 22-årige offensivprofil har først kontraktudløb i Frankfurt i sommeren 2026, og vil derfor ikke blive billig at hente til Milano. Men de italienske mestre skulle være i gang med at kigge nærmere på at give et bud.

Udover den danske offensivspiller skulle Maldini også have udset Daichi Kamada hos Frankfurt som et fokuspunkt under tirsdagens kamp mod Napoli. Den 26-årige japaner har kontrakt med Frankfurt indtil sommer og vil derfor kunne skifte transferfrit efter udløb.

Medie: Europæiske storklubber jagter Lindstrøm-holdkammerat

Tirsdagens kamp mellem Frankfurt og Napoli er det første af to ottendedelsfinaler i Champions League. Der er kick off på Deutsche Bank Park klokken 21.00, og du kan se opgøret på TV3 Sport og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P