Premier League

Ejer afviser: Liverpool er ikke til salg

Premier League-klubben Liverpool er ikke til salg, understreger ejer John Henry, som dog har samtaler om eksterne inveteringer.

Liverpool-ejer John Henry udtaler, at Premier League-klubben ikke er til salg, selvom de undersøger eksterne investeringer.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool Football Club er ikke til salg.

Så konkret er udmeldingen nu fra klubbens amerikanske ejer, John Henry, der dog indrømmer, at der ledes efter investeringer udefra.

– Jeg ved godt, at der har været en masse samtaler og citater om Liverpool, FC, men jeg holder mig til fakta: Vi har bare formaliseret en fortløbende proces.

– Vil vi være i England for altid? Nej. Sælger vi LFC? Nej. Taler vi med investorer om LFC? Ja. Vil der ske noget der? Det tror jeg, men der vil ikke være tale om et salg, lyder det fra John Henry ifølge Sky Sports.

73-årige John Henry er stifter og ejer af Fenway Sports Group, der foruden Liverpool ejer den amerikanske baseballklub Boston Red Sox, ligesom de er majoritetsaktieholder i ishockeyklubben Pittsburgh Penguins.

Fenway Sports Group overtog ejerskabet i Liverpool i oktober 2010 fra ligeledes amerikanske Tom Hicks og George Gillet.

Tidligere har både investorer fra Indien og Dubai været sat i forbindelse med et køb af Liverpool, og selvom der altså kan have været kontakt, så er der altså, ifølge John Henry, kun tale om investeringer og ikke et salg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P