3F Superligaen

Kommer Brøndby i top 6? Eksperterne er uenige

Brøndby IF overvintrede på 10. pladsen i Superligaen, og med fem kampe tilbage af grundspillet er det derfor noget af en opgave, som Jesper Sørensen og co. skal på.

Brøndby IF Superligaen top seks.

Brøndby IF har forud for søndagens hjemmekamp mod AC Horsens fire point op til top 6 i Superligaen.

Med fem kampe tilbage af grundspillet er der derfor alt at spille for i Brøndby, men hvordan spår eksperterne deres chancer?

– Jeg tror det ikke, lyder det indledningsvist fra ‘KEP’, inden han fortsætter:

– Det er jo sindssygt tæt. De fik et drømmeresultat her tidligere i dag (søndag, red.) da OB og Randers spillede uafgjort. Det er sådan nogle resultater, som Brøndby er afhængige af, hvis de skal passere alle de her hold for at komme ind i top seks.

– For mig at se, så er der for mange hold, hvis resultater skal gå Brøndbys vej, til at de kan komme i top 6, siger ‘KEP’ til Viaplay og peger blandt andre på klubber som AGF og FC Midtjylland, som også kæmper for en plads i den bedste halvdel af Superligaen.

Stig Tøfting er dog ikke helt enig med sin medekspert, da han bliver forholdt spørgsmålet om Brøndbys top 6-muligheder.

– Jamen, jeg tipper på at Brøndby kommer i top 6. Jeg er også klar til at risikere en lille smule mere end KEP han er.

– Vi har snakket om, hvor mange point, de skal have – minimum ni, vil jeg sige. Man skal op på 30 point, og det kan jeg godt se Brøndby få. Men det er klart, det starter i dag (mod AC Horsens,red.). Og får man ikke en sejr i dag, så kan jeg lynhurtigt lave min forudsigelse om, lyder vurderingen fra Stig Tøfting.

Trupnyt: Brøndby-truppen mod AC Horsens er klar – både Greve og Slimane er med efter interne uroligheder

Kampen mellem Brøndby IF og AC Horsens bliver fløjtet i gang på Brøndby Stadion søndag klokken 18.00.

Du kan se indslaget med de to eksperter i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P