Zinchenko så potentialet fra start: Vi skal kæmpe med om titlen
Arsenals Oleksandr Zinchenko kunne umiddelbart efter sit skifte fra Manchester City se, at Arsenal kunne spille med om mere end 'bare' top-tre.
Onsdag aften står han for første gang overfor sine tidligere holdkammerater i ligasammenhæng.
Oleksandr Zinchenko skiftede denne sommer Manchester City ud med Arsenal, og selvom det er kommet som en overraskelse for de fleste, så overrasker det ikke ukraineren, at Arsenal er i en position, hvor de i den grad spiller med om mesterskabet.
– For at være ærlig, da jeg lige var kommet, den kvalitet jeg så [..] Jeg kendte selvfølgelig Arsenal-holdet, jeg kendte dem alle inden, men det gik op for mig på banen, at vi besidder alt for at opnå store ting.
– Jeg startede med at tale i omklædningsrummet og sagde; ‘Gutter, glem alt om top-tre, vi er nødt til at tænke på titlen’. Nogle af dem begyndte at grine, men der er ingen, der griner i nu, og vi drømmer alle sammen, lyder det fra Zincenko ifølge The Mirror.
Zinchenko har allerede mødt sine tidligere holdkammerater fra Manchester City én gang i denne sæson. Han fik således de sidste 24 minutter, da Arsenal sidst i januar tabte 1-0 til Manchester City i FA Cuppens fjerde runde.
Pep Guardiola: Undskyld Steven Gerrard!Den 26-årige ukrainske allrounder kan sammen med resten af Arsenal-mandskabet tage et særdeles vigtigt skridt mod klubbens første mesterskab siden 2004, når de tager imod Manchester City, men for Zinchenko er City ikke den eneste udfordrer til Arsenal.
– Der er stadig mange kampe at spille, og nu kan man også se, at [Manchester] United et tilbage. [Manchester] City er der som altid. Lad os se, hvad der sker, vi må bare tage det skridt for skridt, lyder det fra den blonde ukrainer.
Arsenal er forud for onsdagens kamp tre point foran Manchester City, men de forsvarende mestre fra Manchester har spillet én kamp mere end Arsenal.