3F Superligaen

Júnior Brumado tager ved lære af legende: Hvorfor skulle jeg ikke lytte til ham?

Der er særligt én person i FC Midtjylland, som holdets brasilianske angriber, Junior Brumado, lytter meget til.

FC Midtjyllands Junior Brumado tager ved lære af særligt én person i FC Midtjylland - Superligaens topscorer alltime Morten Duncan.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

145 mål er superligarekord, og den rekord tilhører Morten ‘Duncan’ Rasmussen.

Den 38-årige pensionerede angriber er i dag en del af staben i FC Midtjylland, og det har særligt klubbens brasilianske angriber, Junior Brumado, nydt godt af.

– Den person, jeg lytter allermest til i FC Midtjylland, er Morten ‘Duncan’, for alle kan se hans tal: Han er alltime topscorer i Superligaen, så hvorfor skulle jeg ikke lytte til ham, lyder det fra den store brasilianer.

23-årige Brumado har stadig 132 mål op til ‘Duncans’ rekord, men det er ikke kun de mange mål, der har givet Brumado respekt for den mangeårige superligabomber.

– Jeg kan virkelig godt lide ham, for han var den første, der virkelig hjalp mig meget. Han er også en flink fyr, og jeg har meget respekt for ham, siger Junior Brumado til campo.dk i Portugal.

Steinlein: Vi fik bud på Isaksen – ingen over 100 millioner

Morten ‘Duncan’ Rasmussen har tidligere fungeret som angrebstræner i FC Midtjyllands superligatrup, men i dag varetager han rollen som assistenttræner for klubbens U19-mandskab.

Junior Brumado har i denne sæson til gode at lave sit første mål. Skader har holdt ham ude af langt de fleste kampe i efteråret, og det er således kun blevet til korte indhop i tre superligakampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P