Landsholdet afbrød ferie på paradisø: Lå på stranden Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Landsholdet afbrød ferie på paradisø: Lå på stranden

Felix Beijmo nød ferien på en solseng, da opkaldet fra Sveriges landstræner, Graham Potter, pludselig fik ferieplanerne til at ændre sig.

Felix Beijmo taler med Alex Kral.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Felix Beijmo havde store planer i sin korte pause, mens klubfodbolden stod stille.

FC København-profilen trak stikket og tog til Grækenland for at holde ferie og ladet batterierne op.

Sveriges landstræner, Graham Potter, ville det dog anderledes.

Det svenske landshold var ramt af sygdom, og Beijmo fik derfor pludselig et opkald fra landstræneren, mens han lå på stranden og spiste is.

- Det gik rigtig hurtigt. Jeg lå på stranden på Santorini i sidste uge, og nu står jeg her.

- Det er selvfølgelig rigtig sjovt, og jeg blev virkelig glad, da jeg fik opkaldet, sagde Beijmo efter kampen i mandags mod Rumænien til Expressen.

Potter skabte dermed ravage i FCK'eren ferieplaner, og Beijmo måtte derfor skynde sig først retur til København, inden han stemplede ind i den svenske landsholdslejr.

- Jeg nåede at komme hjem en dag og træne med FCK, men så gik turen direkte hertil, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Felix Beijmo taler med Alex Kral.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opgøret mod Rumænien, som Sverige vandt 1-0, blev samtidig Beijmos landsholdsdebut, efter han var blevet på bænken i det første opgør efter indkaldelsen.

Beijmo rundede en stor milepæl, og han føler selv, han fik efterladt et godt indtryk

- Jeg følte, at jeg skulle komme ind og bidrage med god stemning og en positiv energi omkring gruppen. Jeg tænkte ikke så meget over, om jeg skulle spille nul eller 180 minutter (fordelt over Rumænien- og Bosnien-kampen, red.).

- Men nu står jeg her og har spillet 90 minutter, og jeg er virkelig glad for det. Jeg føler, at jeg fik vist mig selv fra en god side og vist lidt af, hvad jeg kan, siger han.

Beijmo og FCK er tilbage i Superligaen på søndag, hvor Løverne gæster FC Midtjylland på MCH Arena.

Topbraget har kickoff klokken 18:00.

Jagter titler: Er ligeglad, om det er OB, AGF, BIF eller FCM

Mest læste

Notifications

Notifikationer