Trænergerningen må vente: Kasper Hjulmand har fået nyt job
Kasper Hjulmand skal fremover være fodboldekspert på TV.

Danmarks tidligere landstræner Kasper Hjulmand har været arbejdsløs siden fyringen i Bayer Leverkusen.
Indtil nu.
Hjulmand har dog ikke fået et nyt trænerjob i denne omgang. I stedet skal han være fodboldekspert hos Disney+.
Det har Disney afsløret på et pressemøde onsdag, skriver Tipsbladet.
Her kommer han til at tage del i dækningen af Conference League, hvor hele fire danske hold i denne sæson deltager i form af AGF, FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland.

Hjulmand vender derfor tilbage til skærmen for en stund, efter han tilbage i 2015 begyndte som ekspertkommentator på Discovery.














