Bundesligaen

Lindstrøm slår fast: Skal ingen steder i januar

Jesper Lindstrøm har været godt spillende i denne sæson. Men alligevel bliver det nok ikke til et klubskifte i januar, fortæller danskeren.

Jesper Lindstrøm assist Frankfurt Hertha Berlin
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Storklubber som Liverpool og Napoli skulle være interesseret.

Danske Jesper Lindstrøm har nydt stor succes i den tyske Bundesliga i denne sæson. Og det har har sat gang i rygtemøllen, der melder om interesse fra nogle af de rigtig store adresser i Europa.

Men selv er den 22-årige tidligere Brøndby-spiller og nuværende Frankfurt-profil meget rolig omkring sin nuværende situation. Det fortæller han i et interview med Viaplay.

Her slår danskeren fast, at han fortsat vil være Eintracht Frankfurt-spiller, når januar-transfervinduet smækker i om kort tid.

– Jeg tager en dag ad gangen. Min agent snakker med de mennesker, der skal snakkes med, så sørger jeg for at spille fodbold. Jeg har sagt, at så længe jeg er her, så fokuserer jeg på at være her, fortæller Lindstrøm til Viaplay.

– Jeg har det godt her. Hvis du læser på de forskellige medier, så kan man også se, at der er nogle spændende klubber, men igen… Jeg skal ingen steder til januar. Ikke som det ser ud lige nu i hvert fald.

Avis: Så meget tjener Brøndby på fremtidigt Lindstrøm-salg

Også Eintracht Frankfurts sportsdirektør, Marcus Krösche, forventer, at Jesper Lindstrøm fortsat er at finde i Frankfurt-truppen, når transfervinduet er overstået. I hvert fald fortæller han i et interview med Viaplay, at man endnu ikke har modtaget konkrete bud på Lindstrøm.

Nej, det har der ikke været. Han har gjort det fantastisk de seneste måneder, men der har ikke været nogen bud. Jeg tror selvfølgelig, at Jesper stadig er her, når januar-vinduet lukker. Vi har altid sagt, at vi ikke vil sælge spillere, og Jesper er en af vores bedste.

– Jeg tænker slet ikke på at sælge ham lige nu. Vi har store mål i de kommende uger og måneder. Vi ligger godt til i ligaen, vi vil gå videre i Champions League, og så er vi stadig med i pokalen. Vi har brug for Jesper til at opnå alle de mål. Vi har lagt en plan med Jesper, for han har forbedret sig meget de seneste 18 måneder, men han kan nå at lære meget mere her, men vi har store planer for ham i fremtiden. Vi må se, hvad der sker efter sæsonen.

Jesper Lindstrøm har i denne sæson spillet 24 kampe for Eintracht Frankfurt. Her er det blevet til ni mål og tre assists. Klubben indtager i skrivende stund en femteplads i den tyske Bundesliga.

Se hele interviewet med Jesper Lindstrøm i videoen øverst i artiklen

Medie: Brøndby tæt på Maxsø-erstatning

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P