Premier League

Journalist: Chelsea fik kæmpe bud afvist – nu sender PL-rivalerne forøget bud på ombejlet midt

Ifølge Fabrizio Romano skulle Arsenal have sendt et bud til Brighton på Moises Caicedo, der er fem millioner højere, end hvad deres rivaler kunne tilbyde.

Arsenal har angiveligt budt over Chelsea på Caicedo.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Moises Caicedo er en populær herre i indeværende transfervindue.

Ecuadorianeren er blevet sat i forbindelse med stort set alle Englands største klubber, men særligt én klub har tidligere været interesseret i midtbanespilleren.

Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano skulle Chelsea nemlig angiveligt have fået afvist et bud på hele 55 millioner euro (cirka 410 millioner kroner) for den 22-årige. Men budrunden stopper angiveligt ikke her – Nu har Arsenal nemlig meldt sig på banen.

Romano kan nemlig fredag fortælle, at Chelseas Londonrivaler fra Arsenal har meldt sin interesse i Brighton-midtbanen – og de overbyder endda Chelsea.

Ifølge den italienske journalist har Arsenal således sendt et bud på 60 millioner euro (cirka 446 millioner kroner) efter Caicedo.

Brightons manager, Roberto De Zerbi, har så sent som i dag udtrykt sit ønske om, at ecuadorianeren afviser buddene fra de engelske storklubber og bliver i Brighton.

– Jeg kan forstå, han har chancen for at skifte til en virkelig stor klub, men jeg håber, han kan blive hos os indtil sæsonen er omme, siger De Zerbi i følge Romano.

Hijack med omvendt fortegn? – Arsenal vil stjæle transferemner for næsen af Chelsea

Buddet fra Arsenal skal dog først accepteres af Brighton, før De Zerbi kan vinke farvel til sin midtbane-juvel, hvorefter Caicedo også selv skal afgøre, hvorvidt han er klar til at skifte væk fra Englands sydkyst.

Moises Caicedo har i indeværende sæson været ankeret på Brightons midtbane i 21 kampe for Brighton & Hove Albion med et enkelt mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P