3F Superligaen

Highlights: FC Midtjylland sejrede sikkert i laaang træningskamp mod OB

Det blev til en masse mål og en sikker sejr til FC Midtjylland, da OB fredag eftermiddag kom på besøg til en træningskamp.

FC Midtjylland vinder sikkert over OB i træningskamp.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland og OB stødte fredag eftermiddag sammen i en træningskamp som del i forberedelserne til forårssæsonen.

Her spillede de to mandskaber en ekstraordinær lang træningskamp på 120 minutter, for at få flest mulige spillere på banen.

Og her så det i lang tid ud til, at FC Midtjylland ville klaske OB mod 4-0, men i kampens slutminutter fik fynboerne da pyntet på resultatet. Således blev slutresultatet 4-2 til FC Midtjylland.

Se målene fra opgøret nederst i artiklen

Det blev blandt andet grundlagt ved fine offensive kombinationer. Her var det blandt andre den blot 19-årige Frederik Heiselberg, som netop er vendt hjem fra et lejeophold i FC Fredericia og som samtidig har fået forlænget sin kontrakt frem til 2027, som fik vist sig rigtig flot frem med to scoringer. Derudover kom også to etablerede navne på tavlen i form af Kristoffer Olsson og Gustav Isaksen.

OB fik dog reduceret to gange i slutningen af opgøret, da man først fik tilkæmpet sig et straffespark, som blev eksekveret sikkert af Franco Tongya. Herefter var det Agon Mucolli, der kunne sætte en sikker inderside på bolden kort fra mål til kampens slutresultat 4-2

Med kampen i dag har OB nu spillet tre træningskampe. Her er det blevet til en smal sejr mod NordicBet Liga-klubben Næstved, mens det er blevet til to nederlag mod henholdsvis FC Nordsjælland og FC Midtjylland.

Modsat har FC Midtjylland spillet to træningskampe. Her er det blevet til en uafgjort kamp mod St. Pauli, mens det som bekendt blev til en sejr mod OB.

Se en række af målene fra opgøret herunder

Medie: FC Midtjylland hæver kravet yderligere – nærmer sig 100 milioner for forsvarstalent

FC Midtjylland 1-0 OB (Kristoffer Olsson, 20′)

FC Midtjylland 2-0 OB (Frederik Heiselberg, 31′)

FC Midtjylland 3-0 OB (Frederik Heiselberg, 43′)

FC Midtjylland 4-0 OB (Gustav Isaksen, 60′)

Ingen målvideo

FC Midtjylland 4-1 OB (Franco Tongya, 112′)

Ingen målvideo

FC Midtjylland 4-2 OB (Agon Mucolli, 117′)

Ingen målvideo

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P