Serie A

Medie: Klub kræver trecifret millionbeløb for udlandsdansker

Man skal angiveligt finde den store tegnebog frem, hvis man som klub vil sikre sig Lecce-anføreren Morten Hjulmands underskrift.

Morten Hjulmand koster 150 millioner kroner.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mellem 80- og 90 millioner kroner kan ikke gøre det.

Den blot 23-årige Lecce-anfører, Morten Hjulmand, ser ud til at være en eftertragtet herre ude i det store fodboldeuropa.

Senest kom det frem, at Southampton angiveligt ville grave dybt i lommerne for at sikre den danske midtbanegenerals underskrift. Et bud på 82 millioner kroner var på tale, men det er efter sigende langt fra nok.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle Lecce angiveligt kræve et minimum på hele 150 millioner kroner for danskeren for overhovedet at lytte til buddet.

Så Southampton og andre bejlere skal altså finde den store tegnebog frem, hvis de vil sikre sig Hjulmands evner.

Morten Hjulmand, som har en fortid i F.C. Københavns ungdomsafdeling, har præsteret stort for Lecce, hvilket har vækket interessen fra flere storklubber i Europa – heriblandt Inter, Atalanta, Brentford, Brighton, AS Roma, Dortmund, Stuttgart og selvfølgelig Southampton.

Danskeren har i skrivende stund spillet 77 kampe for Lecce med otte assists til følge. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2024.

Hjulmand imponerer i Serie A: kostede kun 170.000 euro

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P