3F Superligaen

Medie: FCM afviser kæmpebud fra Sporting

I FC Midtjylland har de så høje tanker om talentet, at end ikke et kæmpebud fra Sporting har fået dem til at give efter.

FC Midtjylland har angiveligt afvist et stort millionbud på Ousmane Diomande fra portugisiske Sporting.
18-årige Ousmane Diomande har allerede formået at imponere FC Midtjyllands anfører Erik Sviatchenko. Foto: FCM
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har stadig til gode at spille sin første kamp for FC Midtjylland, men alligevel er han et kæmpe aktiv for klubben.

19-årige Ousmane Diomande har i denne sæson været udlejet til portugisiske CD Mafra i den næstbedste portugisiske række, og her har han åbenbart imponeret.

I hvert fald melder danske B.T. nu, at de danske pokalmestre har afvist et bud på 37,5 millioner kroner fra forrige sæsons portugisiske mestre Sporting.

Det bud er i forvejen en forbedring på én million euro – 7,5 millioner kroner – fra det bud, som den portugisiske hovedstadsklub sendte mod Herning i sidste uge.

Buddet fra Portugal har dog ikke fået FC Midtjylland til at vakle, for ivorianske Diomande anses her som en vigtig brik for holdet fra og med den kommende sæson.

Umiddelbart efter sit skifte til FC Midtjylland sidste januar var der da også stor ros til Diomande fra klubbens anfører.

Officielt: FC Midtjylland henter tidligere OB-profil

– Jeg sagde for sjovt til ham, at hvis jeg havde haft hans fysik, så havde jeg spillet i PSG nu. Han er altså bare et monster. Det er en, vi skal holde øje med. Helt sikkert, sagde Erik Sviatchenko i januar til campo.dk

19-årige Ousmane Diomande har kontrakt i FC Midtjylland helt til udgangen af 2026.

Hvis Sporting fastholder interessen og i sidste ende får overtalt FC Midtjylland til en transfer, kan de potentielt meget snart stå overfor ivorianeren. FC Midtjylland møder nemlig Sporting i Europa Leagues 16-delsfinale til februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P