1 min læsningRonaldo bliver anfører i kamp mod Messi

Et nyt og måske sidste kapitel i rivaliseringen mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo skal torsdag skrives.

1 min læsning
Rivaliseringen mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi skal torsdag have et nyt kapitel, når de mødes i showkamp i Saudi Arabien.
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Når Cristiano Ronaldo debuterer som spiller i Saudi Arabien, bliver det med Lionel Messi som direkte modstander.

Den portugisiske verdensstjerne er blevet udtaget til det saudiarabiske hold, der torsdag møder Paris Saint Germain i en showkamp.

Faktisk bliver det Cristiano Ronaldo, der kommer til at fører det saudiarabiske hold ud på banen i Riyadh. Det bekræfter officials ifølge ESPN.

Holdet, som Ronaldo skal være anfører for, kommer til at bestå af spillere fra de to Riyadh-klubber Al-Nassr og Al Hilal, og det Ronaldo kommer til at spille de første 45 minutter.

Kampen i den saudiarabiske hovedstad skulle angiveligt have mødt stor interesse, og ifølge ESPN har der online været mere end to millioner billet-forespørgsler.

Til kampen er der også sat en ‘VIP Beyond Imagination’-billet på auktion, og den auktion har angiveligt allerede nået 2,66 millioner dollars – cirka 18 millioner kroner. Auktionen slutter tirsdag.

Dermed bliver det også debut som fodboldspiller i det mellemøstlige land for Ronaldo, der, grundet karantæne fra tiden i Manchester United, ikke har været i aktion i Al-Nassrs to første kampe efter nytår.

Ronaldo kan få officiel debut for Al-Nassr på søndag, hvor ligaens tophold tager imod Al Ettifaq. Det er de to hold, som torsdag sammen møder PSG, der ser ud til at skulle kæmpe om mesterskabet i Saudi Arabien i denne sæson.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer