3F Superligaen

AGF skal på to træningslejre: Bjørnebye ’breakede’ den selv til spillernes familier

AGF rejser lørdag på den første at to træningslejre til spanske Costa del Sol. Det gjorde de også sidste år, men aarhusianerne er den eneste superligaklub, der tager afsted mere end én gang.

Nicolai Poulsen fortæller, at det var AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye selv, der fortalte om klubbens to træningslejre.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Som det eneste hold i Superligaen står den i januar og februar på to ture til Spanien for AGF.

For de fleste andre superligaklubber står den kun på én træningslejr i varmere klima hen over vinteren, men da norske Stig Inge Bjørnebye kom til Fredensvang som sportschef, indførte han to træningslejre.

Således var AGF-spillerne afsted to gange sidste vinter, og det skal de igen i år, når de lørdag rejser til Marbella i det sydlige Spanien på den første af de to træningslejre. Spillerne returnerer til Aarhus den 25. januar, inden turen igen går mod Spanien og en uge i sydens sol fra den 4. februar.

Ikke for alle AGF-spillerne har ideen om to træningslejre været nem at sælge på hjemmefronten, men faktisk var det før nytår sportschefen selv, der gav beskeden til spillernes familier.

– Stig [Inge Bjørnebye] var faktisk så dygtig selv at breake den til en afslutning, og der fik jeg da også lige at høre for den, da jeg kom hjem, men det er sådan det er, og når den lige er kommet ind, så er der også forståelse for det, forklarer Nicolai Poulsen til campo.dk.

AGF’s midtbanemand er da også selv en smule splittet, når det kommer til spørgsmålet om én eller to træningslejre.

AGF’s midtbanemand om storsejr: Det trængte vi til

– Jeg synes bestemt, at det er godt givet ud. To træningslejre er selvfølgelig meget, men jeg synes også, at det er gavnligt. Især når vi har det danske vejr, der ikke altid gør det lige nemt at gøre tingene ordentligt [..] Det bliver lidt nogle lange dage, når vi når hen mod slutningen af træningslejrene, og så kan man godt mærke, at man trænger til at komme hjem til sine små børn og kæreste, lyder det fra AGF’s nummer 6.

En ting ligger dog helt fast, og det er, at vejret i det sydlige Spanien indbyder mere til fodbold, end det i januar er tilfældet i regnvåde Danmark.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Siden vi startede op, har regnen silet ned til de fleste træninger, så det bliver noget bedre at komme ned i nogle omgivelser, som gør det lidt sjovere at være fodboldspiller. Det er nemmere at lave nogle taktiske ting, og koncentrationen bliver jo også forhøjet hos os spillere, når vejret er bedre, forklarer Nicolai Poulsen, der som altid har særligt ét mål for øje.

– Det handler om at få spillet nogle træningskampe, hvor førsteprioriteten er at vinde. Det altoverskyggende er at vinde fodboldkampe, og det skal vi også gøre dernede (i Spanien, red.), lyder det fra Poulsen.

AGF sparker superligasæsonen i gang om godt en måned, når de hjemme på Ceres Park tager imod AaB i den jyske klassiker. Den kamp spilles den 17. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P