1 min læsningHøjlund igen på tavlen for Atalanta – denne gang som matchvinder

Rasmus Højlund scorede mandag aften for anden kamp i træk, da Atalanta på udebane slog Bologna efter at have været bagud ved pausen.

1 min læsning
Rasmus Højlund Atalanta Serie A
Soccer Football - Serie A - Atalanta v Napoli - Stadio Atleti Azzurri, Bergamo, Italy - November 5, 2022 Atalanta's Ademola Lookman celebrates scoring their first goal with Rasmus Hojlund REUTERS/Alberto Lingria

Med Rasmus Højlund med fra start og Joakim Mæhle på bænken, skulle Atalanta mandag aften forsøge at vende den dårlige stime, som klubben har været i. Fire kampe i træk uden sejr, hvoraf tre af dem endda har været nederlag.

Det startede skidt for danskerklubben, da de efter blot seks minutters spil endnu engang kom bagud, da Riccardo Orsolini sparkede bolden i kassen. Det resultat holdt til pausen i en halvleg, hvor Atalanta havde svært ved at skabe noget.

Efter pausen fik piben dog en anden lyd. Teun Koopmeiners skulle kun bruge halvandet minut, før han fra lang afstand tog sagen i egen hånd og kanonerede bolden i bag en chanceløs Lukasz Skorupski i Bologna-buret. Dermed var kampen helt åben igen.

Efter lige omkring en times spil kom afgørelsen på kampen – en afgørelse med dansk islæt. Højlund blev stukket i dybden og alene med målmanden svigtede han ikke. Lige som Skorupski i målet troede han kunne nå bolden, gik danskeren dybt i den og løftede den stille og roligt henover den polske målmand.

Dermed kom den 19-årige angriber op på 3 ligascoringer for Atalanta og bragte også sit mandskab op på en Conference League-givende sjetteplads i Serie A, hvor de ligger á point med både Roma og Lazio, der ligger henholdvis over og under Atalanta.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer