Flere danskere i aktion i lørdagens tidligere FA Cup-kampe
Danskerholdene Leicester og Tottenham sørgede for smalle favoritsejre, mens Crystal Palace ikke længere har muligheden for at vinde FA Cuppen.
Der var gode nyheder til tre danskere, mens en enkelt må se sig slået ud af den engelske FA Cup tidligt lørdag eftermiddag.
I alt seks kampe i den engelske pokalturnering havde start klokken 13:30, men på grund af en oversvømmet bane, blev kampen mellem Forest Green og Birmingham udsat.
I London havde Tottenham besøg af Portsmouth, og på en landskudsscoring af Harry Kane i starten af anden halvleg, sikrede Spurs sig videre avancement med en 1-0-sejr. Danske Pierre Emile-Højbjerg fik sig en tiltrængt pause og så således hele kampen fra bænken.
At sidde på bænken er ikke nogen luksus for de to danskere i Leicester, og her startede både Jannik Vestergaard og målmand Daniel Iversen på banen, da Leicester gæstede Gillingham fra den fjerdebedste engelske række.
Også her blev det til en favoritsejr på 0-1. Kelechi Iheanacho stod for Leicesters enlige scoring. Både Vestergaard og Iversen spillede hele kampen for Premier League-mandskabet.
Söyüncü-afgang kan give plads til Vestergaard i LeicesterHjemme på Selhurst Park tog Joachim Andersen og Crystal Palace imod liga-konkurrenterne fra Southampton, og trods et tidligt føringsmål af Odsonne Edouard, må Andersen og Palace se sig besejret 1-2, da James Ward-Prowse udlignede kort før pausen, mens Adam Armstrong blev matchvinder med sin 1-2-scoring 20 minutter før slutfløjt.
En scoring som Crystal Palace-målmand, Vincente Guaita, formentlig vil have mareridt om de kommende nætter. Se den spanske målmands brøler herunder:
I de øvrige to tidlige kampe slog Preston Huddersfield 3-1 uden en skadet Emil Riis, mens Reading slog Watford 2-0.
Lørdagens tidligere FA Cup-kampe:
Crystal Palace 1-2 Southampton
Forest Green – Birmingham (udsat)
Gillingham 0-1 Leicester
Preston 3-1 Huddersfield
Reading 2-0 Watford
Tottenham 1-0 Portsmouth