International Fodbold

Tidligere holdkammerat forsvarer Ronaldo: Alle lande har problemer

Rio Ferdinand vil ikke finde sig i den kritik, som hans tidligere holdkammerat Cristiano Ronaldo har fået efter skiftet til Saudisk fodbold.

Cristiano Ronaldo chokerede fodboldverden ved at skifte til Al Nassr.
Al-Nassr Fc/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo er blevet voldsomt udskældt for sit skifte til Al Nassr i Saudi-Arabien.

Portugiseren er blandt andet blevet kritiseret for at være grådig og for at skifte til et land, der ikke har samme syn på menneskerettigheder som den vestlige verden.

Men det giver Ronaldos tidligere holdkammerat Rio Ferdinand ikke meget for. Han mener i stedet, at skiftet til Saudi-Arabien kan sammenlignes med et skifte til MLS ifølge Sportbible. Noget som flere aldrende stjernespillere har gjort gennem tiden.

– Det var fantastisk at se David Beckham, Frank Lampard, Wayne Rooney og Steven Gerrard tage til USA. Sikke en måde at slutte karrieren på, ved at tjene gode penge og tage til en liga, der ikke er så kompetitiv.

– Det er alt, jeg så i medierne. Men fordi, det er Saudi-Arabien er det en skændsel. Lad en mand leve og nyde det. Det er et nyt eventyr.

– Hvert eneste land i verden har problemer. Har USA færre problemer end Saudi-Arabien? Men det er fint, at alle disse spillere tager til USA, siger Ferdinand.

PSG har en plan – Messi spiller mod Ronaldo i Saudi Arabien

Den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher er en af dem, der har udtalt sig om Ronaldos skifte. Læs mere om hans kritik her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P