PSG har en plan – Messi spiller mod Ronaldo i Saudi Arabien
Cristiano Ronaldo er netop skiftet til Saudi Arabiske Al-Nassr, og nu har Paris Saint-Germain planer om at få Messi og Ronaldo på samme bane en sidste gang.
Ronaldo og Messi har alle dage haft en gribende rivalisering.
De to verdensstjerner dystede sæson efter sæson i Real Madrid og FC Barcelona, og nu vil Paris Saint-Germain se på muligheden for, om ikke de to aldrende angribere kan mødes en sidste gang.
Det skriver den spanske avis Marca.
Ronaldo, der netop er skiftet til saudi arabiske Al-Nassr, kan nemlig forvente en slags ‘All Star-kamp’ mod Lionel Messi.
Lionel Messi og resten af PSG-holdet vil efter den franske storklubs planer møde et kombineret hold fra de to saudi arabiske klubber, Al-Hilal og Al-Nassr.
Der er med andre ord gang i fodbolden i Saudi Arabien.
I 2030 er det mellemøstlige land en af kandidaterne til at arrangere VM.